Denne have er et godt eksempel på en moderne, naturlig have, som jeg har designet til Marie Louise og hendes familie. Kunden ønskede en have, der gavner både mennesker, insekter og dyreliv.
Jeg har udarbejdet et koncept- og designforslag for denne private haveejer.
Designhæftets indhold omfattede: plantegning, koncept og målsætning, opstalt, der viser højden af udvalgte planter, en foreløbig liste over planter, buske og træer, samt en zoneopdelingsplan med beskrivelser af udvalgte elementer og producenter, såsom højbede, bænke, terrassebelægning og stier m.m.
Til sidst inkluderede hæftet 2-3 visualiseringer, der illustrerer rumlighed og stemning, samt en komplet 3D-model af haven med huset, som kan bruges til møder og for at give en realistisk skalaoplevelse.